lørdag den 1. marts 2025

3 på stribe: SOLSIKKER # 2


Anselm Kiefer: "Zonnenbluhmen" (2023). Maleri.
DA DEN TYSKE KUNSTNER ANSELM KIEFER
var 18 år, rejste han i fodsporene på Vincent Van Gogh. I anledning af at Kiefer fylder 80 år i år, kan man i Vincent Van Gog Huis i Nederland se en udstilling om denne rejse (læse her). I 2023 skabte Kiefer maleriet "Zonnenblumen" (foroven). Man kan sagtens se, at det forestiller solsikker. Perspektivet er anderledes. Vi ser ikke ind på solsikkerne fra siden, men ligger i græsset og ser op på store solsikker der vipper og troner og vogter over os. Himmelrummet over blomsterne er gyldent. 

Vincent van Gogh var bl.a. inspireret af japansk kunst. Kiefers solsikker virker både orientalske og Art Nouveau-agtige. Man kan sagtens forestille sig dem som udsmykningen af en foldeskærm fra slutningen af 1800-tallet.

I Kunsthistorien 3 på stribe: SOLSIKKEN skrev vi om og viste Vincent van Goghs solsikkemotiver. Efter van Goghs solsikker, er det svært at forestille sig at der findes billedkunstnere, der maler dette motiv uden at henvise direkte eller indirekte til van Gogh. 

MEN DET ER IKKE KUN van Gogh og Anselm Kiefer - eller mandlige billedkunstnere -  der har været eller er optaget af solsikker. I denne 3 på stribe, præsenterer vi tre malerier med solsikker, malet af Ceija Stoika (Roma), Ghitta Caiserman-Roth (Canada) og Prudence Heward (Canada).

1. Prudence Heward: "Sunflowers" (1936)
Prudence Heward maler et høst-landskab med solsikker, der hænger med hovederne i forgrunden og kornstakkene på marken i baggrunden. Der er en modsætning mellem de kaotisk voksende blomster og de sirligt ordnede marker. Maleriet var et studie til et portræt, Heward senere malede.  

Prudence Heward: Sunflowers

2. Ghitta Caiserman-Roth: "Sunflowers" (1976)

Ghitta Caiserman-Roth (1923-2005) vender i sit litografi solsikkemotivet, så vi ser blomsterhovedets bagside og stængel. Caiserman-Roth leger med perspektivet, for ikke alene ser vi bagsiden, men hun har også vendt det om, således at stænglen peger op ad. Eller er det beskueren der står på hovedet? 

3. Ceija Stoika: "Untitled" (1995)

Ceija Stoika (1933-2013) oplevede på første hånd i sin barndom nazisternes brutale forsøg på at udrydde roma-folket. Stoika og hendes familie blev taget og af nazisterne. Stoika nåede at være i tre forskellige udryddelseslejre (Auschwitz, Ravensbrück og Bergen-Belsen), inden de blev befriet af de britiske soldater. De overlevede ved at drikke saft fra træernes bark og ved at spise solsikkens blade og frø. For Stoika er solsikken et symbol på roma-folkets overlevelse.







POUL GERNES 100 ÅR

Palads Biograf (1988-899

Poul Gernes blev født i Danmark den 19. marts 1925. Han er uddannet maler, grafiker og billedhugger. Han er i nyere tid især kendt for sine maleriske monumentaludsmykninger bl.a. totaludsmykningen af Herlev Hospital (1968-76) og Palads Biograf (1988-89) i København. Efter hans død i 1996 er det kommet frem, at disse blev til i et samarbejdede med hans hustru, billedkunstneren Aase Seidler Gernes. 

Poul Gernes og Aase Seidler Gernes

FRA1985-1991 var Gernes professor ved skolen for Mur og Rumkunst på Kunstakademiet i København. Han var optaget af at kunsten har en nytteværdi. Han ville gerne skabe kunst til og for folket, hvilket også kom til udtryk i de ejendomme, heriblandt boliger og skoler (læs her), han udsmykkede.

Poul Gernes: "Uden Titel" (1968-69). SMK.
I 2024 udgav datteren, forfatter og digter Ulrikka S. Gernes, romanen "En pige forlod værelset", der er baseret på hendes egne oplevelser og udstiller et utroligt svigt fra hendes forældres side.

FØR-LISTEN: MARTS 2025

"Swimmer"

I FØR-LISTEN KAN DU LÆSE OM nye kunstnere, se udvalgte værker, læse om månedens 100 års-jubilarer samt se fakta-tal for LISTEN MARTS 2025. Du kan også vælge at springe alt dette over og gå direkte til LISTEN her. 

NYE KUNSTNERE PÅ LISTEN Marts 2025 er billedkunstnerne Marcelle Cahn (1.3, 1895-1981, Frankrig), Ghitta Caiserman-Roth (2.3, 1923-2005, Canada), Rasmus Nellemann (2.3, 1923-2003), Maria Blanchard (6.3, 1881-1932, Spanien), Olga Lau (11.3, 1875-1960), Gudrun Baudisch (17.3 1907-82, Østrig), Betty Goodwin (19.3, 1923-2008, Canada), Sir John Lavery (20.3 1856-1941, UK) Margrethe Levy (21.3, 1881-1962), Lea Grundig (23.3, 1906-1977, Tyskland), Sir Muirhead Bone (23.3 1876-1953, Skotland), Theodore Roussel (23.3, 1847-1926), Amalie Müller (25.3, 1845-1923) og Inger-Marie Jørgensen (26.3, 1915-2014).

Anselm Kiefer 80 år

DENNE MÅNED
 er det 100 år siden, at den danske billedkunstner Poul Gernes (Danmark 1925-96) blev født. Læs mere om Poul Gernes her. I år er det også 80 år siden, at den tyske billedkunstner Anselm Kiefer blev født. Dette bliver fejret med udstillinger i store dele af den vestlige verden samt flere bogudgivelser.

I MARTS HAR KUNSTHISTORIER registreret 139 billedkunstneres fødselsdage. LISTEN er international, men langt de fleste registrerede billedkunstnere er fra Europa og USA. På LISTEN registreres billedkunstnere fra forskellige århundreder, men de fleste er født i det 19. og det 20. århundrede. I marts er 3 billedkunstner er født i 1700-tallet, 2 er født i 1500-tallet og 2 er født i 1400-tallet. 30 er nulevende billedkunstnere. 88 er født i 1900-tallet, heraf er 13 billedkunstnere født efter 1960. 44 er født i 1800-tallet. 54 billedkunstnere registreret i Marts er kvinder. 

LISTEN DOMINERES af billedkunstnere født i Europa (94). De europæiske billedkunstnere kommer fra Belgien (1), Danmark (23), Finland (1), Frankrig (9), Georgien (1), Irland (1), Italien (6), Letland (1), Nederland (10), Norge (5),  Polen (2), Rumænien (1), Rusland (4), Spanien (3), Storbritannien (9), Sverige (1), Tjekkiet (1),  Tyskland (10), Ukraine (1), Ungarn (1) og Østrig (3).  

VERDEN er repræsenteret på LISTEN. De registrerede billedkunstnere er født i følgende verdensdele: Afrika (2), Asien (4), Sydamerika (5), Nordamerika (33) og Oceanien (1). I 2025 kommer de registrerede billedkunstnere fra følgende nationer: Argentina (2), Bangladesh (1), Brasilien (1), Canada (6),  Indien (1), Iran (1), Japan (1), Marokko (1), New Zealand (1), Peru (1), Surinam (1), Sydafrika (1) og USA (27).

LISTEN 2025: Januar, Februar, Marts

LISTEN 2024:
Listen opdateres løbende.

LISTEN Marts 2025



LISTEN
 
er en liste over billedkunstneres fødselsdatoer. Kunsthistorier har hver måned siden 2008 registreret billedkunstneres fødselsdatoer. På denne liste kan du læse, hvilke billedkunstnere der har fødselsdag på hvilke datoer i marts måned 2025.

GHITTA CAISERMAN-ROTH er en af de nye kunstnere, vi har registreret siden marts 2024. Hvis du vil vide mere om hvilke andre nye kunstnere vi har registreret, eller hvem der fylder 100 år i denne måned, eller hvor mange kvindelige billedkunstnere der er registreret på LISTEN MARTS 2025, kan du læse dette og meget mere på FØR-LISTEN her.

Listen opdateres løbende.

1. MARTS:
Hernan Bas (1978)
Billedkunstner født i USA. 

Theresa Bernstein (1890-2002)
Polsk-født billedkunstner der levede i USA det meste af sit liv.
Theresa Bernstein: "Easter Morning" (1916). Maleri.

NY PÅ LISTEN: Marcelle Cahn (1895-1981)
Fransk billedkunstner.

Oskar Kokoshka (1886-1980)
Østrigsk billedkunstner.

Nano Reid (1900-1981)
Irsk billedkunstner.

2. MARTS:
NY PÅ LISTEN: Ghitta Caiserman-Roth (1923-2005)
Canadisk billedkunstner.

Kai Fjell (1907-1989)
Norsk billedkunstner.

NY PÅ LISTEN: Rasmus Nellemann (1923-2003)
Dansk billedkunstner.

Kay Walkingstick (1935)
Billedkunstner født i USA
Kay Walkingstick

Co Westerrik (1924-2018)
Nederlandsk billedkunstner.

Co Westerik
3. MARTS:
Gussy Erika E. Hippold-Ahnert (1910-2003)
Tysk billedkunstner.

Asger Jorn (1914-1973)
Dansk billedkunstner. Jorn var en af de ledende kunstnere i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA. CoBrA var en paraplyorganisation for tre nationale kunstgrupper Høst (Danmark), den eksperimenterende gruppe (Nederland), de revolutionære surrealister (Belgien). Kunstnerne i CoBrA ønskede at eksperimentere med kunst i fællesskab. Deres samarbejde begyndte på en kongres i Paris, og varede i tre år fra 1948 til 1951.

William Kurelek (1927-1977)
Billedkunstner født i Canada. 

Annie Frances Lee (1935-2014)
Billedkunstner født i USA. 
Annie Lee

Vilhelms Purvitis (1872-1945)
Billedkunstner født i Letland. 

Ferrari Shepard (1983)
Billedkunstner født i USA. 

4. MARTS:
Norah Leonor Fanny Borges (1901-1998)
Argentinsk billedkunstner.

Charles Isaac Ginner (1878-1952)
Født i Frankrig af britiske forældre.

Anne Marie Telmányi (1873-1963)
Dansk billedkunstner.

Sam Taylor Wood (1967)
Britisk billedkunstner. Arbejder primært med fotografi og film.

5. MARTS:
Gunta Stölzl (1897-1983)
Tysk billedkunstner.

Durant Basi Sihlali (1935-2004)
Sydafrikansk billedkunstner.
Durant Basi Sihlali

NY PÅ LISTEN: Giovanni Battista Tiepolo (1696-1770)
Italiensk billedkunstner.

6. MARTS:
Ejler Bille (1910-2004)
Dansk billedkunstner. Oprettede den surrealistiske kunstnersammenslutning Linien i 1933 sammen med Vilhelm Bjerke Petersen og Richard Mortensen. sad også i redaktionen af tidskriftet Linien. Blev senere medlem af kunstnersammenslutningen Høst der indgik i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA.

NY PÅ LISTEN: Maria Blanchard (1881-1932)
Spansk billedkunstner.

Elaine Lustig Cohen (1927-2016)
Billedkunstner født i USA. Læs mere her.

Michelangelo (1475-1564)
Italiensk billedkunstner.

7. MARTS:
Hassan Hajjaj (1961)
Marokkansk billedkunstner.

Boris Kustodiev (1878-1927)
Russisk billedkunstner.

Piet Mondrian (1872-1944)
Nederlandsk billedkunstner. En af hovedbagmændene bag den nederlandske kunstnergruppe De Stijl.

Gudrun Poulsen (1918-1999)
Dansk billedkunstner.

8. MARTS:
Anthony Caro (1924-2013)
Britisk billedkunstner.

Frida Bolette Hansen (1855-1931)
Norsk billedkunstner. Kendt for sine smukke gobeliner i jugendstil. 
Se eksempler på dem HER. 

J.L. Jensen (1800-1856)
Dansk billedkunstner. Født som Johan Laurentz Jensen. Kendt for sine malerier af blomster.

Anselm Kiefer (1945)
Tysk billedkunstner.

Lidia Masterkova (1927-2008)
Sovjettisk billedkunstner.

9. MARTS:
Ger van Elk (1941-2014)
Nederlandsk billedkunstner.

Erik Fischl (1948)
Billedkunstner født i USA.

10. MARTS:
Edward Bawden (1903-89)
Britisk billedkunstner.

Edward Eriksen (1876-1959)
Dansk billedkunstner. Eriksen arbejdede primært med skulptur og er især kendt for værket Den Lille Havfrue fra 1913. Han arbejdede også en årrække som konservator.

11. MARTS:
David Lachapelle (1963)
Billedkunstner. 

NY PÅ LISTEN: Olga Lau (1875-1960)
Billedkunstner født i Danmark. 

Henri Riviére (1864-1951)
Fransk billedkunstner. 

12. MARTS:
Rita Angus (1908-1970)
New Zealandsk billedkunstner.
Rita Angus: Fay og Jane Birkinshaw, maleri fra 1939.
Alberto Burri (1915-95)
Italiensk billedkunstner.

Anish Kapoor (1954)
Indisk kunstner, arbejder i Storbritannien.

Elaine de Kooning (1918-89)
Billedkunstner født i USA.

MARIJKE Van Warmerdam (1959)
Nederlandsk billedkunstner. Van Warmerdam arbejder primært med fotografi og film. 

13. MARTS:
Reidar Aulie (1904-1977)
Norsk billedkunstner.

Paul Brach (1924-2007)
Billedkunstner født i USA.

William Glackens (1870-1938)
Billedkunstner fra USA. Kendt for sine malerier af hverdagslivet i New York.

Aleksej Jawlensky (1864-1941)
Russisk billedkunstner.

Maximilien Luce (1858-1941)
Fransk billedkunstner.

George de La Tour (1593-1652)
Fransk billedkunstner. Især kendt for sine fantastiske studier af lys i mørke.

Nana Meskhidze (1936-1997)
Georgisk billedkunstner.

14. MARTS:
Diane Arbus (1923-1971)
Billedkunstner født i USA. Er kendt for sit fotografiske virke.
Diane Arbus: Girl with Easter hat and flag, N.Y.C. 1965.
Copyright © The Estate of Diane Arbus
Jennifer Bartlett (1941-2022)
Billedkunstner født som Jennifer Losch i USA. Bartlett er især kendt for sine malerier.
Jennifer Bartlett: "Gesso" (1998-99). Olie på lærred. 108 x 108 inch.
Theo Jansen (1948)
Nederlandsk billedkunstner.

Reginald Marsh  (1898-1954)
Billedkunstner født i USA.

Julie Nord (1970)
Dansk billedkunstner.

Doris Ziegler (1949)
Tysk billedkunstner.

15. MARTS:
Dick Higgins (1938-1998)
Billedkunstner født i USA.

Mary F. Pratt (1935-2018)
Canadisk billedkunstner.

Gerda Wegener (1885-1940)
Dansk billedkunstner.

16. MARTS:
Rosa Bonheur (1822-1899)
Fransk billedkunstner.

Aldo van Eyck (1918-1976)
Nederlandsk arkitekt der deltog i det internationale kunstnersamarbejde CoBra, og efterfølgende arbejdede med at skabe legepladser til børn i og omkring Amsterdam.

Jann Haworth (1942)
Billedkunstner fra USA, uddannet og bosat i England i mange år
Jann Haworth: Donuts, Coffe Cups and Comics (1962). Skulptur.

Anton Rooskens (1906-1999)
Nederlandsk billedkunstner der deltog i det internationale kunstnersamarbejd CoBrA fra 1948-1951.

17. MARTS:
NY PÅ LISTEN: Gudrun Baudisch (1907-82)
Østrigsk billedkunstner.

Chaim Groos (1904-1991)
Billedkunstner, født i Kolomyia - idag Ukraine, dengang en del af det Østrig-Ungarnske rige. Se filmen Tree Trunk To head fra 1938 af Lewis Jacobs her. Den viser Chaim Groos i arbejde.

Mihail Vrubel (1856-1910)
Russisk billedkunstner.

Hank Willis Thomas (1976)
Billedkunstner født i USA.

18. MARTS:
DOUG AITKEN (1968)
Billedkunstner født i USA.

Oluf Høst (1883-1966)
Dansk billedkunstner.

William H. Johnson (1901-70)
Billedkunstner født i USA.

Arnold Krogh (1856-1931)
Norsk billedkunstner.

Beatriz Milhazes (1960)
Brasiliansk billedkunstner.

19. MARTS:
Josef Albers (1888-1976)
Tysk billedkunstner. Studerede på Bauhausskolen i Weimar, og blev som færdiguddannet ansat som Mester (lærer) på skolen, hvor han virkede frem til 1932. I 1933 emigrerede han sammen med sin hustru kunstneren Annie Albers til USA, hvor han blev ansat på Black Mountain College (1933-1949) - og fik en stor indflydelse på yngre kunstnere, som f.eks. Robert Rauschenberg og Cy Twombly. Josef Albers skrev bogen "Interacting Colours" (1963). I Danmark kan Albers værker opleves i Louisianas samling.

Rose Eken (1976)
Dansk billedkunstner. Især kendt for sine glaserede keramiske skulpturer der forestiller genkendelige hverdagsobjekter.

Poul Gernes (1925-1996)
Dansk billedkunstner. Med i Eksskolen. Professor på akademiet.

NY PÅ LISTEN: Betty Goodwin (1923-2008)
Canadisk billedkunstner. 

Jòzef Mehoffer (1869-1946)
Polsk billedkunstner.

José Sabogal (1888-1956)
Peruviansk billedkunstner.
José Sabogal: India de Collao (1925).
Olie på lærred. 70,5 x 60,3 cm. 
20. MARTS:
Wilhelm Bendz (1804-1832)
Dansk billedkunstner.

NY PÅ LISTEN: Sir John Lavery (1856-1941)
Britisk billedkunstner.

Ennio Lommi (1926-2013)
Billedkunstner fra Argentina. Lommi arbejdede primært med skulptur.

Franka Rasmussen (1907-94)
Franka Rasmussen, født som Franziska Paula Konstante Duden i Tyskland, virkede som tekstil og billedkunstner i Danmark.

Allan Rohan Crite: "Streetcar Madonna" (1946) 

Allan Rohan Crite (1910-2007)
Billedkunstner fra USA.

21. MARTS:
Micha Klein (1964)
Nederlandsk billedkunstner.

NY PÅ LISTEN: Margrethe Levy (1881-1962)
Dansk billedkunstner.

Lars Bent Petersen (1964) 
Dansk billedkunstner. Rektor for det Kongelige Danske Kunstakademi.

Svend Rasmussen Svendsen (1864-1944)
Norsk billedkunstner. 

Hannah Ryggen (1894-1970)
Svensk billedkunstner der levede og virkede i Sverige. Læs mere om Hannah Ryggen her.

Gregorio Vardanega (1923_2007)
Italiensk billedkunstner.

22. MARTS:
Rebecca Belmore (1960)
Billedkunstner fra Lac Seul First Nation/ Canada..

Anthony van Dyck (1599-1641)
Belgisk billedkunstner.

Yayoi Kusama (1929)
Japansk billedkunstner.

Agnes Martin (1912-2004)
Billedkunstner født i Canada. 

23. MARTS:
NY PÅ LISTEN: Sir Muirhead Bone (1876-1953)
Britisk billedkunstner, født i Skotland. Læs mere her.

Josef Capek (1887-1945)
Ungarnsk billedkunstner.

Francesco Clemente (1952)
Italiensk billedkunstner.

Cecil Collins (1908-1989)
Britisk billedkunstner.

Juan Gris (1887-1927)
Spansk billedkunstner.

NY PÅ LISTEN: Lea Grundig (1906-1977)
Tysk billedkunstner.

Jannis Kounellis (1936-2017)
Italiensk billedkunstner født i Grækenland.

Nana Nissen (1938-2019)
Dansk billedkunstner specialiseret i billedtæpper og gobeliner.

NY PÅ LISTEN: Theodore Roussel (1847-1926)
Frankrig billedkunstner.

24. MARTS:
John Rogers Cox (1915-90)
Billedkunstner født i USA.

Johanna Marie Fosie (1720-1764)
Dansk billedkunstner.

Johanna Fosie: "Opstilling med ost, snaps og brezel" (1753). Gouache.

Rebecca Horn (1944-2024)
Tysk billedkunstner.

Bela Kolarova (1923-2010)
Tjekkisk billedkunstner.

William Morris (1834-1896)
Britisk billedkunstner.

Grayson Perry (1960)
Britisk billedkunstner.

NY PÅ LISTEN: Trine Søndergaard (1972)
Dansk billedkunstner.

Charley Toorop (1891-1955)
Nederlandsk billedkunstner.
Charley Toorop: Place de la Contresharpe, 1921. Maleri.
Edward Weston (1922-2011)
Fotograf født i USA.

25. MARTS:
Daniel Buren (1938)
Fransk billedkunstner bl.a. kendt for sine striber.

Wolfgang Laib (1950)
Tysk billedkunstner.
Billedresultat for wolfgang laib
Wolfgang Laib ifærd med sin installation på MoMA i New York 2013.

NY PÅ LISTEN:  Amalie Müller (1843-1923)
Dansk billedkunstner.

26. MARTS:
NY PÅ LISTEN: Inger-Marie Jørgensen (1915-2014)
Dansk billedkunstner, især kendt som billehugger og grafiker.

Jean-Michel Moreau (1741-1841)
Fransk billedkunstner.

Shirin Neshrat (1957)
Iransk billedkunstner.

27. MARTS:
Armand Baag (1941-2001)
Billedkunstner fra Surinam. 

Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969)
Tysk-født arkitekt, der blev amerikansk statsborger i 1944. Mies van der Rohe var leder af Bauhaus skolen fra 1930, gennem flytningen fra Dessau til Berlin og frem til lukningen af skolen i 1933.

Daniel Spoerri (1930-2024)
Rumænsk billedkunstner.

28. MARTS:
Fra Bartholomeo (1472-1517)
Italiensk billedkunstner.

Grace Hartigan (1922-2008)
Billedkunstner fra USA.

Karen Kilimnik (1955)
Billedkunstner fra USA

Elga Seseman (1922-2007)
Finsk billedkunstner.

29. MARTS:
Novera Ahmed (1939-2015)
Billedkunstner fra Bangladesh.

Edward Burra (1905-1976)
Britisk billedkunstner.

Jonas Wood (1977)
Billedkunstner fra USA.

30. MARTS:
Ingemann Andersen (1929-2017)
Dansk billedkunstner.

Vincent van Gogh (1853-1890)
Nederlandsk billedkunstner.
Vincent van Gogh: "Pink Roses (1890). Olie på lærred.
Ny Carlsberg Glyptoteket.

Francisco Goya (1746-1828)
Spansk billedkunstner.

Janice Ann Lowry (1946-2009)
Billedkunstner fra USA.

Koloman Moser (1868-1918)
Østrigsk billedkunstner.

31. MARTS:
Otto Griebel (1895-1972)
Tysk billedkunstner.

Dong Kingman (1911-2000)
Billedkunstner fra USA, født som Dong Moy Shu.

Kristian Zartmann (1843-1917)
Dansk billedkunstner.