lørdag den 5. november 2016

FOR OS DER HOLDER AF HVERDAGEN - Henry Heerup

Henry Heerup: Vanløsemadonna (1934), olie på lærred, 171,6 x 115 cm. KUNSTEN Ålborg.
MIN BEDSTEMOR BLEV FØDT 4. NOVEMBER 1907, og jeg har altid forbundet hende med maleriet Vanløsemadonna (1934) af Henry Heerup - blot burde det have heddet "Bagsværdmadonna". Min bedstemor blev mor til seks børn og bedstemor til 12 børnebørn. Jeg har ikke tal på, hvor mange svigerbørn hun fik, da der var en del eks'er. Men hjemmet i Pøbelkrogen var altid åbent for og fyldt med familiemedlemmer og der var altid kaffe til alle. Derfor var hun også en Madam Blå.

DEN EMALJEREDE KAFFEKANDE MADAM BLÅ er en figur, der er gennemgående i Henry Heerups  æuvre både som materiale, som motiv og som symbol. I flere af Heerups skraldeskulpturer indgår madam blå-kaffekander eller dele af dem, og de symboliserer gæstfrihed. Kaffekanden har også fundet vej ind i malerierne, bl.a. i Kaffekandetrolden. Kvinden i Vanløsemadonna er iklædt en blå arbejdskittel, og er dermed også en Madam Blå.

HENRY HEERUP (1907-1993) hylder og forgylder i Vanløsemadonna hverdagens heltinde - hende som Osvald Helmuth også synger om i "konen, kællingen og madammen" - husmoderen. Heerup har malet baggrunden med brede gul/orange vertikale strøg, som en madonna-skikkelse præsenteret i en religiøs sammenhæng ville have en gylden glorie.
Henry Heerup: Træskomanden (1936), olie på lærred. Henry Heerup Museet.
AT FREMHÆVE OG OPHØJE hverdagen var en gennemgående strategi i Heerups æuvre. Lige fra den korsfæstede mumificerede Rotte i begyndelsen af 1930erne, forstod han at fremhæve det almindelige - det vi alle kender - og placere det i en kunst sammenhæng. Eller rettere han så dobbeltheden i hverdagsgenstanden og formåede at trække det frem. Et andet eksempel på dette er tæppebankeren, som jo er et redskab der brugtes til at gøre tæppe rene med, men som samtidig har det smukkeste arabesk-lignende mønster, der minder om mønstret på Jellingestenen.

SKØNT HENRY HEERUP og min bedstemor blev født det samme år, og begge levede i København og omegn, mødte de aldrig hinanden. Min bedstemor havde travlt med at få hverdagen til at køre. Og når hun skulle have en pause fra hverdagen, var det ikke i billedkunsten hun fandt den, men i litteraturen, Så satte hun sig - midt imellem madlavning, tøjvask, rengøring, og børneopdragelsen - i sin stol og læste det nyeste nye.

MIN BEDSTEMOR var ikke religiøs, og hun ville bestemt ikke bryde sig om at blive fremhævet (man skal jo ikke føre sig frem), og slet ikke i et kristent motiv (jomfru Maria med Jesus-barnet). Men Heerup har 'pillet' det religiøse ud og gjordt motivet til et verdsligt motiv. Han har portrætteret sin egen hustru (Mille) og deres søn (Ole). Men det fantastiske er at billedet også hæver sig over kunstnerens personlige og biografiske fortælling - og kan blive et billede på og en hyldest til alle husmødre. Det er denne særlige kvalitet ved maleriet der betyder, at jeg kan forbinde det med min personlige familiefortælling og min bedstemor. For min bedstemor var en rigtig hverdagsmadonna.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar