fredag den 7. november 2025

FØR-LISTEN AUGUST 2025


I AUGUST MÅNED
har Lavinia Fontana (Italien), Gustave Caillebotte (Frankrig), Anna Ancher (Danmark) og Andy Warhol (USA) alle fødselsdag. Superkunstnere efter KUNSTHISTORIERs opfattelse. Men hvad er egentlig en Superkunstner?  I Danmark ville vi også sige at L.A. Ring, Palle Nielsen, Jytte Høy og Jeppe Hein er superkunstnere. Internationalt kunne listen over superkunstnere født i August også indeholde billedkunstnerne Ingres (Frankrig), Malene Dumas (Sydafrika), Hannah Glückstein (UK), Elaine F. Sturtevant (USA), Ara Güler (Armenien/ Tyrkiet) og Ai Wei Wei (Kina).

Jytte Høy

VI HAR FØR BESKÆFTIGET OS MED SUPERKUNSTNERE her på KUNSTHISTORIER (se superkunstnerlisten her og her). En superkunstner har 1) ændret verdens måde at opfatte kunst på, 2) udviklet kunsten og kunsthistorien i en bestemt retning, 3) opfundet en helt unik stil, 4) er med til at opdyrke nye måder at skabe billeder på, 4) er særligt dygtig indenfor sit felt, eller 5) er kendt af flere end kunstverdenens inderkredse. Definitionerne er mange. De opfylder et eller flere af ovenstående kriterier. Og så findes der både nationale superkunstnere og internationale superkunstnere.

Georgia O'Keeffe

PÅ FØR-LISTEN AUGUST kan du læse om superkunstnerbegrebet, kriterier for superkunstnere samt nationale og internationale superkunstnerlister. Herudover kan du læse om de billedkunstnere, der er blevet føjet til LISTEN siden AUGUST 2024

Augusto Giacometti

FAKTA-TAL OM DE REGISTREREDE billedkunstnere i august måned findes også her, hvor du bl.a. kan se hvordan det står til med kønsformidlingen. Kønsformidling har vi løbende beskæftiget os med her på KUNSTHISTORIER, bl.a. i 2013 hvor vi undersøgte dagbadet Politikens kønsformidling blandt billedkunstnere gennem et helt år - se her. Du kan også vælge at springe alt dette over og gå direkte til LISTEN AUGUST 2025 her.

Jo Baer

DE 13 NYE BILLEDKUNSTNERE tilføjet LISTEN AUGUST 2025, er: Jo Baer, Lena Bidstrup,  Albert Bloch, Benedetta Cappa, Michael Craig-MartinAyse Erkman, Arline FischAugusto Giacometti, Geoffrey Holder, JYTTE HØY, Maria Pinińska-Bereś, Renée Radell, Vivian Suter.

Lena BidstrupAlbert Bloch

Benedetta CappaMichael Craig-MartinArline Fisch

Ayse ErkmanRenee RadellGeoffrey Holder

Maria Pinińska-BereśVivian Suter

I AUGUST MÅNED 2025 er 127 billedkunstneres fødselsdage registreret. Det er kunstnere fra hele verden og kunstnere fra forskellige århundreder, dog flest fra det 20. århundrede. 32 er nulevende billedkunstnere. 86 er født i 1900-tallet, heraf er 14 kunstnere født efter 1960. 43 er født i 1800-tallet. 3 billedkunstnere er født i 1700-tallet, 1 billedkunstner er født i 1500-tallet og 1 er født i 1400-tallet. 48 ud af 127 billedkunstnere er kvinder.

LISTEN DOMINERES af billedkunstnere født i Europa (83). De europæiske billedkunstnere kommer fra Belgien (5), Danmark (26), Finland (1), Frankrig (6), Grækenland (1), Italien (2), Litauen (1), Nederland (5), Norge (3), Polen (3), Rumænien (1), Rusland (3), Schweiz (2),  Slovakiet (1), Storbritannien (14), Sverige (2), Tyrkiet (1), Tyskland (7) og Østrig (1).

NÆSTEN hele verden er repræsenteret på LISTEN. De registrerede billedkunstnere er fra følgende verdensdele: Afrika (3), Asien (8), Nordamerika (35) og Sydamerika (7). I 2025 kommer de registrerede ikke-europæiske billedkunstnere fra følgende nationer:  Argentina (3), Armenien (1), Brasilien (1), Canada (3), Congo (1), Curaçao (1), Japan (1), Kina (2), Sydafrika (2), Sydkorea (1), Trinidad og Tobago (1), USA (31), Venezuela (1) og Vietnam (2).

Frances Walker

FAKTA DU IKKE KAN BRUGE TIL NOGET er: 

  1. at der er tre dage i august med 8 registrerede fødselsdage: 4.8, 19.8 og 30.8.
  2. at den ældste nulevende billedkunstner født i august er 95-årige britiske Frances Walker, der er født den 19. august 1930 (se maleri ovenfor). 

APROPOS Superkunstnere så tjek KUNSTHISTORIERs superkunstnerliste 2025 her.

LISTEN 2025: JanuarFebruarMartsApril, MajJuniJuli, August 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar