RØR (IKKE) VED MIG!

- Hvornår kommer man for tæt på?

I DANSK POP-SANGEN "RØR VED MIG" lyder omkvædet: "Rør ved mig, så jeg føler at jeg lever" (sunget af Lecia og Lucienne, indspillet i 1973). Jeg kom til at tænke på disse linier i lørdags, da jeg så udstillingen CLOSE ENCOUNTERS. Det er en tankevækkende udstilling, der handler om kroppen og udfordringen af denne.

 

I MØSTINGS HUS (Frederiksberg, København) viser Kassandra Wellendorf to af sine egne lyd og videoværker, og herudover vises to spritnye og ret imponerende interaktive lyd- og videoværker som Wellendorf har skabt sammen med Simon Løvind (læs mere her). Værkerne handler om nærkontakt og berøring - og om vore tanker og forestillinger om dette. Måske et emne der for mange er tabubelagt. De færreste vil være alene, men hvor tæt på vil vi egentlig have andre mennesker?!

 

UDSTILLINGEN FIK MIG TIL AT TÆNKE PÅ de øjeblikke, hvor man står som sild i en tønde i en bus. Det er øjeblikke hvor man ikke kan være fintfølende overfor berøring. Arme, ryg, bryster, mave og baller presses og trykkes af ukendte kvinder og mænd, og kroppens usynlige grænser overskrides voldsomt. Men det accepterer man uden videre. Men så snart berøringen virker bevidst - og det gælder også for blikke - er det en helt anden sag.

Sleeping Obstacles af Kassandra Wellendorf og Simon Løvind.
Copyright kunstnerne.

 

HVOR GÅR KROPPENS GRÆNSER? Hvilken form for berøring vil man egentlig gerne have? Og lever man kun, hvis og når man bliver rørt? Dette kan man jo blandt andet fundere over, mens man oplever og aktiverer værkerne Sleeping Obstacles og Handmade Memories. Udstillingsrummene er mørklagte, hvilket nogen kan opfatte som unygge. Men jeg mener, at mørklægningen fremhæver kvaliteter i værkerne.

CLOSE ENCOUNTER består af fire værker der ikke handler om kontakten til det ydre rum men til de indre. Det er en overskuelig udstilling, der dog sidder dejligt længe i kroppen.

Møstings Hus. Foto: Kunsthistorier