torsdag den 14. marts 2013

Ugens Kunsthistorie: INFORMATIONS KØNSTFORMIDLING

JEG HAR I ÅR SAT MIG FOR AT UNDERSØGE om der er en kønsmæssig skævvridning i billedkunstformidlingen i det offentlige rum, dvs. bl.a. i medierne. Læs mere om hvorfor her. Min undersøgelse er kvantitativ, dvs. den udelukkende bygger på en optælling af forekomsten af billedkunstnernavne. Turen er nu kommet til dagbladet Informations kunstformidling.

DAGBLADET INFORMATION har (i den undersøgte periode) valgt at have en kunstformidler / kunstkritiker ansat, Michael Jeppesen, der fast hver fredag i et dobbeltopslag anmelder udstillinger, fortæller om kunstauktionsmarkedet i ind- og udland (hovedsageligt med et dansk perspektiv) og om nyheder på kunstmarkedet iøvrigt. Dette gør han - på den meget lille plads han har - på en måde, så man ville ønske at han havde flere sider, eller at hans område kunne brede sig til flere ugedage.

UDOVER KUNSTSIDERNE om fredagen, kan der ind imellem være en lederkommentar til forhold på det danske kunstmarked, forekomme en artikel om billedkunst iøvrigt, eller indgå en henvisning til et kunstværk under rubrikken FOLK på bagsiden - men det er ikke ofte, det sker. I hvert fald ikke i den periode, jeg undersøgte avisen.

I PERIODEN 29. januar til 25. februar 2013 er følgende kunstnere blevet nævnt og omtalt i dagbladet INFORMATION:
James Aldridge (3), Richard Artschwager (2), Tammam Azzam (8), Marc Chagall (2), Gustave Courbet (1), Raoul De Keyser (1), Olafur Eliasson (2), Elmgreen og Dragset (1), Francisco José de Goya y Lucientes (1), Jeppe Hein (3), Damien Hirst (1), Ozias Humphry (1), Egill Jacobsen (1), Asger Jorn (1), Jesper Just (21), Gustav Klimt (7), Sian Kristoffersen (5), Michael Kvium (1),  Tala Madani (9), Henri Matisse (1), Amadeo Modigliani (1), Odd Nerdrum (1), Helmuth Newton (1), Astrid Noack (1), Emil Nolde (2), Mie Olise (1), Sandra Vaka Olsen (7), Carl Henning Pedersen (14), Pablo Picasso (1), Giovanni Battista Piranesi (1), Lea Porsager (13), Tal R (4), Anselm Reyle (2), Thorbjørn Rødland (5), Egon Schiele (1), Cindy Sherman (1), Birgitte Skallgaard (3), Vincent Van Gogh (5), Andy Warhol (4), Mads Westrup (10).            

Ialt: 41 billedkunstnere
Mænd: 33
Kvinder: 8

Nulevende: 20
Danske: 17

KOMMENTARER:

I STATISTIKKEN har jeg skrevet billedkunstnernavnene som de står i avisen. Hvis det kun er efternavnet der er nævnt, har jeg tilføjet fornavnet med kursiv. Det er typisk superkunstnere (som er meget kendt), der kun omtales med efternavn. Og det er et tegn på, at man fra redaktionens side forudsætter at læserne kender disse kunstnere. I denne periode tilfalder æren 11 billedkunstnere: Chagall, Goya, Jorn, Klimt, Matisse, Modigliani, Nolde, Picasso, Piranesi, Schiele og Van Gogh. Alle døde, to danskere og ingen kvinder.

NÅR MAN SER på listen over de mest omtalte billedkunstnere i perioden (se nedenfor), er det meget positivt at 4 ud af TOP10 er kvindelige kunstnere, og at 8 ud af TOP10 er nulevende kunstnere. Som jeg læser disse tal, er de billedkunstnere der omtales mest også de kunstnere der får den bedste dækning i avisen i form af interview, omtale eller kritik.

JEG HAR STOR SYMPATI for Informations kunstdækning, fordi den 1) ikke stryger de store institutioner med hårene og 2) fordi de yngre kunstnere og mindre udstillingssteder er procentvis godt repræsenteret i billedkunstdækningen og 3) fordi både den konstruktive kritik af de yngre kunstnere samt rubrikken Kunstsamlernyt demonstrerer en viden og levende interesse for emnet. Når dette er sagt, så er der virkeligt tale om en kønsmæssig skævvridning, når kun 1/4 af de omtalte billedkunstnere i avisen er kvinder, og det mener jeg let de kunne gøre bedre.


HVILKE BILLEDKUNSTNERE OMTALES MEST I PERIODEN:
Jesper Just (21)
Carl Henning Pedersen (14)
Lea Porsager (13)
Mads Westrup (10)
Tala Madani (9)
Tammam Azzam (8)
Gustav Klimt (7)
Sandra Vaka Olsen (7)
Sian Kristoffersen (5)
Thorbjørn Rødland (5)
Vincent Van Gogh (5)
Tal R (4)
Andy Warhol (4)
James Aldridge (3)
Jeppe Hein (3)
Birgitte Skallgaard (3)
Richard Artschwager (2)
Marc Chagall (2)
Olafur Eliasson (2)
Emil Nolde (2)
Anselm Reyle (2)
Gustave Courbet (1)
Raoul De Keyser (1) 
Elmgreen & Dragset (1)
Francisco José de Goya y Lucientes (1) 
Damien Hirst (1)
Ozias Humphry (1)
Egill Jacobsen (1)
Asger Jorn (1) 
Michael Kvium (1)  
Henri Matisse (1)
Amadeo Modigliani (1)
Odd Nerdrum (1)
Helmuth Newton (1)
Astrid Noack (1) 
Mie Olise (1) 
Pablo Picasso (1)
Giovanni Battista Piranesi (1)  
Egon Schiele (1)
Cindy Sherman (1)                

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar