torsdag den 14. februar 2013

KOMMENTAR TIL EN ANMELDELSE



"Til gengæld har kuratoren benyttet den kunsthistoriske anledning til at trække to klassiske surrealister frem af den glemsel, der tidligere havde det med at ramme kvindelige kunstnere"


JEG VED IKKE OM DET BARE ER MIG, men jeg synes at Politikens kunstredaktør har det med at udtrykke sig en smule uheldigt! I ovenforstående citat fra gårdsdagens anmeldelse af den spændende udstilling Efter SurrealismenRønnebæksholm, skriver han, at det tidligere var således at kvindelige kunstnere kunne blive ramt af glemsel! Han skriver om Elsa Thoresen (1906-1994) og Rita Kernn-Larsen (1904-1998). Men det var da ikke kun i tidligere tider - det bliver de kvindelige kunstnere da stadig ramt af! Det er jo dem der skriver historien, der bestemmer!

PETER MICHAEL HORNUNG er en af dem der skriver historien eller er med til at bestemme hvordan historien skal se ud. Han er kunstredaktør på den avis, som i januar måned skrev om 3-4 mandlige billedkunstnere for hver kvindelig kunstner, de nævnte ved navn! Og i den ovenforciterede anmeldelse nævnes 4 kvinder og 17 mandlige kunstnere! Det tæller selvfølgelig positivt med at anmeldelsen illustreres af to kvindelige kunstneres værker, men alligvel er det helt utroligt at han ikke kan se den glemsel han selv og hans egen medie er med til at skabe!

PÅ DEN AKTUELLE UDSTILLING DELTAGER 5 kvindelige kunstnere og 17 mandlige kunstnere. Men de 17 kunstnere som Hornung nævner, er ikke blot de udstillende, men også en efterlysning af kunstnere han mener man kunne have haft med. Og de er alle mænd!

UDSTILLINGSSTEDET RØNNEBÆKSHOLM der ligger i Næstved, viser Efter Surrealismen frem til 17. marts 2013. Det er en udstilling med et meget bredt emne og med mange forskellige kunstnere, der har det tilfælles at de arbejder med figurationer der kan føres tilbage til den figurative surrealisme i Danmark. Udstillingen fokuserer på dene figurative surrealisme og hvad der skete med den efter at surrealismen som bevægelse uddøde i Danmark - og det er både ret interessant og meget problematisk og rigtigt svært at forstå. Det var det både dengang surrealismen kom til Danmark i begyndelsen af 30erne, og det var det for Politikens anmelder i gårsdagens avis.

HORNUNG MENER AT DEN UNGE Richard Mortensen (1910-1993) burde være med på udstillingen. Men da ikke på en udstilling om den figurative surrealisme? Jovist, malede han figurer, men stadig i et mere abstrakt end figurativt-surrealistisk formsprog. Jeg tror også, at Mortensen ville have betakket sig for at deltage på en udstilling med dette fokus. Hornung undrer sig også over at Vilhelm Bjerke Petersen ( 1909-1957) er med, når udstillingsperioden er efter hans død. Men ifølge udstillingsbeskrivelsen indleder udstillingen NETOP med de figurative surrealister, FØR den går videre til det der skete efter.

SURREALISMEN I DANMARK havde sit udgangspunkt i den franske surrealisme som André Breton formulerede den i 1924, men var også en særlig konstruktion rundet af danske forhold. Vilhelm Bjerke Petersen, Ejler Bille (1910-2004) og Richard Mortensen formulerede i begyndelsen sammen den danske surrealisme som en abstrakt surrealisme og de var på den måde i modsætning til eksempelvis Wilhelm Freddie (1909-1995), Salvador Dali og René Magrittes figurative maleri. Men i 1934 kom bruddet mellem Bille, Mortensen og Bjerke Petersen og fra ca. 1935 begyndte sidstnævnte primært at male figurativt surrealistisk. Denne periode varede for ham til slutningen af 2. verdenskrig. De to førstnævnte blev ved den abstrakte-surrealisme.

DET LYDER IKKE RIGTIGT SOM OM udstillingen Efter Surrealismen er noget for Politikens anmelder. Han er forarget over et citat med racistiske overtoner af Bjerke Petersen om de intellektuelle vesteuropæere og den afrikanske neger. Jeg vil ikke hylde rascisme eller forklejne indholdet i dette citat, blot minde om at surrealisterne var ret optaget af 'de frie vilde' og af forskellen mellem det rationelle og det ubevidste.

DESUDEN nævner anmelderen alle de kunstnere/ kunstværker der ikke er med på udstillingen, blandt andet en Storm P.- tegning der netop gør grin med surrealismen. hvorfor ikke bruge spaltepladsen på at tale om de værker der er med på udstillingen? Og jeg tror at Peter Michael Hornung i sin anmeldelse er på linie med Storm P.-karikaturen og med datidens kulturradikale holdning til surrealismen, som man opfattede som eksperimentelle og meget lidt opbyggelige neddykninger i selvet. En holdning der blandt andet førte til at ingen tog bladet fra munden, da Freddie fik beslaglagt sine værker af politiet i 1937.

DESVÆRRE OGSÅ EN HOLDNING der har fået lov til at herske frem til idag. Nemlig den, at kun de abstrakt-surrealistiske kunstnere (Bille og Mortensen) er repræsentanter for den ægte danske surrealisme, der jo gik over i CoBrA og verdensberømmelse. Freddie er i efterkrigstiden blevet fremstillet som en surrealistisk enegænger i Danmark, på trods af at han og Bjerke Petersen faktisk foretog sig en helt del sammen i anden halvdel af 1930erne. Dette har betydet at kunstnere som Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen er blevet skubbet ud på et sidespor. Elsa Thoresen var ikke dansker og flygtede med Bjerke Petersen til Sverige under krigen, og efter flyttede hun tilbage til USA. Bjerke Petersen flyttede fra USA tilbage til Sverige, og dermed var der ingen til at støtte Rita Kernn-Larsen. For dem der skrev historien om surrealismen i Danmark var Ejler Bille og Richard Mortensen.
Og deres efterfølgere.


NOTE: Politikens anmelder eller sætternissen har skrevet en del kunstnernavn forkert. Rita Kernn-Larsen staves med dobbelt 'n' og ikke med dobbelt 'r'. Elsa Thoresen hedder ikke 'Else Thoresen'.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar