søndag den 18. juli 2010

Ugens Kunsthistorie: KUNSTEN I ØJNENE

ENHVER VED at det er farligt at få solen i øjnene. Kigger man direkte på solen i længere tid uden at have et filter imellem kan det få alvorlige konsekvenser for øjnene (som eksperterne siger). Så på denne tid af året undgår jeg naturligvis dette.

ALLIGEVEL har jeg trætte og irriterede øjne. Det skyldes dog ikke at jeg har set for meget på solen. Istedet har jeg rettet mine øjne mod optisk kunst de sidste par dage. Jeg har altid været begejstret for optisk kunst. Viktor Vasarelys (1908-1997) og Bridget Rileys (1931) hoppende, spjættende og snurrende mønstre hører absolut til blandt mine yndlingsværker. Men da de jo netop arbejder med påvirkning af øjet, kan dette efter længerevarende studier godt give beskueren kvaler.

I BEGYNDELSEN var jeg især optaget af Vasarely på grund af hans sort-hvide mønstre. Men siden udviklede det sig til en glæde over selve hans eksperimenter med form og flade. Louisiana Museum for Moderne kunst har i sin samling det fantastiske Vasarely-maleri Zilah (1957), et værk der findes flere versioner af.

ZILAH er et maleri, hvor Vasarely benytter to farver - blå og sort. Men det er ikke et mønster, han her har malet. Det er bestemt heller ikke et harmonisk maleri – snarere er det præget af en lang række brud.

LANGS BILLEDETS KANT ligger den sorte farve og indrammer resten af fladen. Men det er en ramme, der brydes på hver af de fire sider. Og ’rammedelene’ passer alligevel ikke sammen størrelsesmæssigt - hvis man nu forestillede sig at der ikke var disse brud.

DET SER UD SOM OM billedet er gået i stykker som et glas der er smadret. Eller som om en indre dynamik har trukket dele af billedet ud, og trukket dem op, og nu drejer de langsomt, langsomt rundt. Formerne er tilnærmelsesvis geometriske og rumlige. Man kan synes at de ligner Natos tredimensionelle stjerne. En stjerne på en blåsort baggrund.

JEG ER IKKE TRÆT AF KUNST (det bliver jeg aldrig!). Men må erkende at jeg har set for meget på Viktor Vasarelys optiske værker. Derfor er der ingen illustration til denne kunsthistorie. Blot et link. Så må man selv afgøre om ens øjne kan tåle det. Mon man kan få kunstbriller til beskyttelse af sine øjne?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar