fredag den 18. september 2009

UGENS KUNSTHISTORIE: Det er farligt at elske!

I den tyske forfatter Erich Maria Remarques (1898-1970) roman Triumfbuen (1946) er der en fantastisk passage om kærlighed. Måske den bedste om det emne jeg nogensinde har læst. Den handler om bølgen og klippen som elsker hinanden. Men klippen er højt hævet over bølgen. For at blive forenet med sin elskede slår bølgen hårdere og hårdere mod klippen indtil klippen til sidst falder i vandet. I den korte lykkelige stund de forenes udslettes klippen - og bølgen er alene.

For lidt over et århundrede siden skrev filosoffen Nietszche at 'gud er død'. Det er en gammel påstand, der har været genstand for megen debat og stadig er aktuel og afsæt for mange diskussioner. Den diskussion er ikke emnet for Ugens Kunsthistorie. Emnet er 'at elske'.

På den netop lukkede sommerudstilling på Veksølund (Læs Månedens Kunsthistorie August på http://www.kunsthistorier.dk/.) viste Christian Lemmerz et tankevækkende værk. Basen er hvid marmor og ovenpå denne er placeret en lidt mindre sort form. Værket er rektangulært og minder i sin form om en kiste. Fra midten stikker en guldfarvet form op, der minder om finnen på en fisk. Herfra er der ikke langt til at antage at det sorte er et havdyb der næsten har opslugt guldet. I både sin organiske form og sit pudsede materiale er denne form en kontrast til det rektangulære.

Værket hedder 'Guds Rygrad'. Hvordan ser Gud egentlig ud? Jeg har altid forbundet Gud med noget ophøjet, noget der befinder sig i luften over os alle og kan se alting. Gud er et væsen eller en kraft, der er transperant og uden fysisk krop. Og i hvert fald uden en rygrad. Dette skal ikke forstås som at Gud udfører ryggesløse handlinger, men forskellen på et menneske og gud ligger netop i rygraden. Når jeg forestiller mig den guddommelige kraft er det som stråler og et gyldent lys der falder på og flyder over de der vil rammes. Jeg opfatter den gyldne form i Lemmerz værk som en guddommelig repræsentation - eller rettere som Gud.

Når man betragter værket står man i bogstaveligste forstand over det og ser ned på 'Guds Rygrad'. Dette er i høj grad i modstrid med forestillingen om at Gud er over os. Mennesket er i forhold til indholdet i denne skulptur over Gud. Og er det Guds ryg(rad) vi står og ser på, kan man konstatere at Gud har vendt os ryggen. Når man vender nogen ryggen, lægger man en afstand og distance til dem. Det er en handling. Men i dette tilfælde ser det ikke ud som om det guddommelige har handlet. Det ser snarere ud som om det guddommelige er blevet opslugt af materialet, af det sorte dyb; af intetheden, ensomheden og mørket. Gud er druknet - Gud er død!

Hvad er der sket - hvorfor er Gud død? Er det fordi Gud blev menneskelig? Hvem gav Gud en rygrad? Ville vi så gerne forenes med det Guddommelige og få Gud ned på jorden, og blive som os selv, at vi forsynede det med den fatale rygrad? Når man bliver menneskelig bliver man også forgængelig. Var vi som bølgen og elskede Gud så blindt og så kraftfuldt, at vi slog Gud ihjel?

Oplev mere Christian Lemmerz på Statens Museum For Kunst på udstillingen LARGO - frem til 6. marts 2010.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar