fredag den 6. marts 2026

FØR-listen: Februar 2026

HER KAN DU LÆSE OM nye kunstnere, se udvalgte værker, læse om månedens 100 års-jubilarer samt se fakta-tal for LISTEN FEBRUAR 2026. Du kan også vælge at springe alt dette over og gå direkte til LISTEN FEBRUAR 2026 her.

Vivian Maier

I DENNE MÅNED FEJRER vi de to billedkunstnere Vivian Maier (1.2, 1926-2009) og Wallace Berman (18.2,  1926-1976). I denne måned i år er det 100 år siden at de blev født. De to har mere tilfælles end fødselsdagen og USA. Begge fotograferede. 


Vivian Maiers æuvre blev først opdaget, efter hun var død. Ingen kendte til hendes fantastiske virke som fotograf. Hun var en gadefotograf (street photographer), der gennem det meste af sit liv fotograferede det amerikanske liv på gaderne. Hun arbejdede som barnepige hos forskellige familier ved siden af arbejdet med at dokumentere det amerikanske middelklasse-liv og det amerikanske samfund i 1950erne, 1960erne, 1970erne og 1980erne. På denne hjemmeside kan man se flere af hendes fascinerende fotos: Vivian Maier

Wallace Berman blev født i en jødisk familie i New York. De flyttede til Los Angeles, hvor han blev smidt ud af skolen pga. gambling. Herefter ernærede han sig med at pudse antikke møbler, som jazzmusiker og som poet. Fra 1949 begyndte han at fotografere, skabe assemblager, collager og senere film. Han arbejdede på filmen Aleph fra 1958, men den blev desværre aldrig færdig. Billedkunstneren Stan Brakhage arbejdede videre på den efter hans død. Bermans virke havde stor betydning for en mindre gruppe billedkunstnere og filmskabere, heriblandt Dennis Hopper, på den amerikanske vestkyst mens han levede, men er ikke særlig kendt i dag. Her er et lille klip fra fejringen af hans 100 års-dag med udstilling på Kohn Galleri i Los Angeles.


NYE PÅ LISTEN FEBRUAR 2026 er billedkunstnerne Kirsten Christensen (8.2 1943-2026, Danmark), Susanne Mertz (4.2 1946, Danmark), Kristian Møhl (, Danmark ), Mable Pryde ( UK), Robert Risager (, Danmark), Dechko Uzunov (Bulgarien).

VÆRKER AF DE NYE BILLEDKUNSTNERE registrerede på LISTEN FEBRUAR 2026:


I FEBRUAR 2026 er 157 billedkunstneres fødselsdage registreret. Det er billedkunstnere fra hele verden og fra forskellige århundreder, men flest fra det 20. århundrede. 37 er nulevende billedkunstnere. 76 er født i 1900-tallet, heraf er 13 billedkunstnere født efter 1960. 72 er født i 1800-tallet. 1 billedkunstner er født i 1700-tallet

LISTEN DOMINERES af billedkunstnere født i Europa (102). De registrerede europæiske billedkunstnere kommer fra Belgien (1), Bulgarien (1), Danmark (19), Estland (1), Finland (1), Frankrig (11), Færøerne (1), Italien (4), Nederland (5), Polen (1), Rumænien (1), Rusland (3), Schweiz (3), Spanien (3), Storbritannien (18), Sverige (6), Tjekkiet (1), Tyskland (18), Ukraine (2) og Østrig (2).  

VERDEN er repræsenteret på LISTEN. De registrerede billedkunstnere er født i følgende verdensdele: Afrika (3), Asien (7), Sydamerika (8), Nordamerika (30) og Oceanien (1). I 2025 kommer de registrerede billedkunstnere fra følgende nationer: Armenien (1), Australien (1), Benin (1), Bolivia (1), Brasilien (2),  Chile (2), Columbia (1), Guyana (1), Haiti (1), Indien (2), Japan (3), Libanon (1), Mali (1), Mexico (1), Singapore (1) og USA (29).
FAKTA:
1) I århundreder har billedkunstnere primært arbejdet med et medie f.eks. skulptur eller maleri. Men siden begyndelsen af det 20. århundrede afprøver og arbejder de fleste billedkunstnere med forskellige medier blandt andet fotografi. Syv af de registrerede billedkunstnere på denne måneds liste er dog primært fotografer: Vivian Maier, Candida Höfer, Susanne Mertz, Deborah Willis, Thomas Ruff, Eugene Atget og Ansel Adams.

2) I denne måned er der registreret 52 kvindelige billedkunstnere ud af i alt 157 registrerede billedkunstnere. 

3) Der er registreret 37 nulevende billedkunstnere på LISTEN FEBRUAR 2026. De tre yngste er: Anne Riis Bovbjerg (født i Danmark den 4.2 1972), Oscar Murillo (født i Columbia den 2.2 1986) og Jordan Casteel (født i USA den 18.2, 1989).
Anne Riis Bovbjerg
Jordan Casteel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar