mandag den 1. august 2011

Dagens Kunsthistorie: KUNSTSTRIK - i Nordvest



BLOT FOR AT UNDERSTREGE at strik VIRKELIG er oppe i tiden: Fotografiet er fra Københavns Nordvestkvarter, hvor gadekunstnere har sørget for at skilteholdere og pæle ikke kommer til at fryse i sommerheden.

I DETTE KUNSTSTRIK UDTRYKKES stor kærlighed til oversete objekter og ekstrem hverdagspoesi, der fremkalder smil og stof til eftertanke. Litteraten i mig kommer naturligvis til at tænke på Walt Whitmans Leaves of Grass (1855), hvor såvel græsstrå som gadernes fortov og alt andet overset besynges.

NU VED VI JO IKKE hvilket køn denne gadekunstner har, men oftest forbindes strik med kvinder og dermed kan man sige at strik er en kønsspecifik aktivitet. Jeg har ikke været inde på det kønsspecifikke tidligere i forhold til kunststrikken, da det syntes SÅ tydeligt. Men netop her er det på sin plads. Fordi en anden kliché der klæber sig til kvindekønnet, er den om moderen der konstant er bange for at de små børn fryser og derfor klæder dem ALT for varmt på. Iklædningen af disse skilteholdere i strik er netop også et humoristisk spil på denne kvælende moderlige omsorg.

2 kommentarer:

  1. Hej Naja

    Lige en hilsen fra en strikker, der er ret enig med dig i dine betragtninger over, hvornår strik er kunst og hvornår ikke.

    Kaffe Fassett kalder sig ikke strikkekunstner, men andre gør. Og teknisk er han såmænd ikke en meget bedre strikker end mange andre, men han har en tilgang til mønstringer og farvesammensætninger, der gør at jeg godt tør kalde ham kunstner. Han mestrer om nogen de to elementer.
    Og hvad er det egentlig, der gør den ene til kunstner og den anden ikke? Det er vel strengt taget ikke personen selv, men de "professionelle" i de kredse, der beskæftiger sig med kunsten: anmeldere, andre kunstnere, censorerne på div. censurerede udstillinger, galleriejere og ... måske især eftertiden???
    Og en af forskellene på kunst og kunsthåndværk er vist til dels en eller anden brugsværdi... Kunsten har ikke en sådan. Den har alene sig egenværdi....og "sig selv" som formål.

    og "værkets" placering afgør den del: konteksten formidler jo også et budskab- og en danner betydning hos os som afkodere.
    Var pælen med strik anbragt på et sted, hvor vi forventer kunstudstillingre ville vi vel betragte det sådan.

    Herligt at du omtaler "beklædningen til pælen som kunst-strik... jeg får associationer til begrebet "kunstig" og det er super netop her.
    For kunst er det ikke, men fantastisk og dejligt. Og det er skønne bettragtninger, du gør om det kønsmæssige perspektiv.

    Tusind tak til DIG!
    Din blog må jeg bare følge.
    Hanne, strikker.

    SvarSlet
  2. lidt sent men vil gerne sige tak mht dit kunst strik blog indlæg

    SvarSlet