Anne Franks Dagbog er et skriftligt monument over det forfærdelige folkemord der blev begået mod jøder under det nazistiske regime i Tyskland og store dele af Europa før og under 2. Verdenskrig. Men det er også fortællingen om barnets udvikling til en ung pige, og om den følelsomme og sårbare periode som overgangen fra barndommen til ungdommen er.
Anne Frank Foundation gav i 2000 den nederlandske kunstner Rineke Dijkstra til opgave at skabe en fotoserie til Anne Franks hus i Amsterdam. Rineke Dijkstra skabte en serie af 15-årige piger fotograferet sammen med deres bedste venner. Dijkstra begyndte serien i Tyskland men udvidede serien til også at inkludere piger fra andre europæiske lande. Fotografierne kan kun ses i cafeen i Anne Frank Huset. De lader os se og forstå at alle piger kan komme til at dele skæbne med Anne Frank under andre forhold.
Rineke Dijkstra er født i 1959 i Sittard, Nederland. Hun er uddannet på Rietveld Akademiet i Amsterdam fra 1981 – 1986. Hendes store gennembrud kom i slutningen af 1990erne med en række fotografier af børn på strande i Nederland, Ukraine og USA.
Rineke Dijkstra er specialist i portrætter der fanger individets sårbarhed og uskyld. Fra 1994 til 2005 har hun fulgt den bosniske flygtning Almerisa. I det første portræt af pigen, sidder hun på en stol hvor hun ikke engang kan nå gulvet – et fantastisk visuelt billede af hendes situation. Hun er iklædt sit stiveste puds og ser meget alvorlig og stiv ud. Gennem otte portrætter dokumenterer og viser Dijkstra pigens udvikling fra barn til voksen, og fra lille forfulgt bondepige til afslappet verdensborger. Påklædningsmæssigt og attitudemæssigt begynder pigen først i det tredje foto at falde ind i de nye geografiske og kulturelle omgivelser i det nederlandske samfund – og det er også her hendes fødder når gulvet.
Rineke Dijkstra arbejder også med film. Hun har skabt et fascinerende videoværk The Buzzclub (1996-97) der tilsyneladende viser fulde festglade teenagere med voksen-manerer og markerede attituder, men i virkeligheden stiller de præ-pubertære unges skrøbelighed til skue.
Dijkstra har skabt andre fotoserier hvor hun bl.a. følger en soldat i Fremmedlegionen, en spansk tyrefægter, israelske soldater og nybagte mødre. Uanset motivet synes det som om hun med kameralinsen søger ind mod og efter dét hun mener at vi alle har tilfælles - uanset hvad det ydre panser fortæller – den menneskelige sårbarhed. Det er ikke blot sårbare mennesker hun viser os – men menneskehedens iboende sårbarhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar