FORLEDEN DAG BLEV JEG UDFORDRET: Hvor mange kunstværker kender du, hvor et badekar indgår i?! Jeg kunne på stående fod nævne tre, og det er disse tre:
1. Lee Miller in Hitlers bathtub af David E. Sherman fra München 1945:
©Lee Miller Archives.
Fotografiet af den nøgne kvinde, der sidder i Hitlers badekar efter 2. Verdenskrig i 1945, er et provokerende billede. Vi sen (tilsyneladende) en nøgen kvinde, der bader i et badekar. Hendes soldater støvler på gulvet, har gjort badehåndklædet beskidt. Tankeløst eller hensynsløst og med vilje? Hun er en soldat, der vasker sig taberens badekar. Hvor mange almindelige soldater ville få mulighed for at vade lige ind i Hitlers lejlighed og tage et bad? Svaret er ingen.
Dette er naturligvis et iscenesat fotografi. Vi, der ikke kender Hitlers lejlighed, kan ikke se, at det er hans, så man har stillet et fotografi af 'føreren' op på kanten af badekaret. Så kan vi alle forestille sig hvor latterlig han var, når det var nødvendigt for ham at ligge i badekaret og se på et billede af sig selv. Er det sandsynligt? Det ved vi ikke.
Det er et klassisk motiv, hvor sejrherren (her amerikanerne) benytter taberens værdier, men også håner og latterliggør taberen. Det ligner et dokumentarfotografi, men er iscenesat. Kvinden i badekarret er fotografen Lee Miller, der var krigsfotograf og surrealist. Den nøgne kvindeskulptur på bordet ved siden af badet viser os måske at Hitler var glad for kunst og kvindekroppe, men indikerer også at Lee Miller er nøgen i badet. Dette kan vi faktisk ikke se, da vi kun ser hendes hoved og arm.
Der er noget utroligt ubehageligt ved fotografiet. Det er ikke sikkert, at de tænkte på det da de tog billedet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på den store udrensning som nazisterne foretog, bla. ved at sende millioner i bad, hvor de blev forgiftiget og gasset.
2. Rachel Whiteread: Untitled (Orange Bath), 1996. Gummi og polystyren:
Rachel Whiteread foretager afstøbninger af det rum og de fysiske former der har været en del af menneskers liv. Eksempelvis huse, bogrækker, bibliotekter og badekar. Dermed transformerer hun det velkendte og private til noget fremmed og spøgelsesagtigt. Whiteread bruger selve objekterne som form for sine støbninger. Materialerne er gibs og kunstigt harpiks/ gummi. Whiteread arbejder med fravær og erindring. I hendes hænder transformeres badekarret til en nærmest minimalistisk kolos, der intet har med livet at gøre. Hendes badekar bliver til en sarkofag - et minde om et liv der ikke foregår mere.
3. Pierre Bonnard: Nu dans le baignoire, 1925. Olie på lærred:
Kvinden i badekarret var et genkommende motiv i Pierre Bonnards malerier. Her ser vi kun et udsnit af badekarret i billedets nederste højre hjørne samt kvindekroppen nede i karret. Selvom vi kan se at en af karrets fødder hviler på et tæppe i rummet, ser det også ud som om badekarret står på højkant. For Bonnard er ikke interesseret i at gengive rummet realistisk. Han er optaget af lysets spil i rummet og især dets indvirken på badekarrets hvide kant. I billedets øverste venstre hjørne ses en halvdel af en person i badekåbe, formentlig en mand. Der går en usynlig diagonal linie mellem de to halverede kroppe, der formentlig forestiller kunstneren selv og hans hustru Marthe, der netop i 1925 blev forenet i ægteskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar