søndag den 1. oktober 2017

WALTER DE MARIA (1935-2013)

Walter De Maria: En mil lang tegning, 1968.
DET MEST BERØMTE VÆRK af den amerikanske kunstner Walter De Maria er Land Art-værket The Lightning Field fra 1977. Værket er placeret i øde område af ørkenen i Quemado, New Mexico. det består af 400 pudsede rustfri stål pæle der er installeret i en struktur der breder sig over et område der måler en mil x en kilometer.
Walter De Maria: The Lightning Field, 1977
Walter De Maria: The Lightning Field, 1977.
WALTER DE MARIA blev uddannet maler, men arbejdede efter uddannelsen primært med skulptur. Det var skulptur i sin mest udvidede betydning, hvilket vil sige både med installationer og med Land Art. Hans mest spektakulære værker er de to permanente installationer på Manhattan, New York: The New York Eart Room (1977) og The Broken Kilometer (1979).
Walter De Maria: The Earth Room, 1977. DIA Foundation.
DE MARIA har også skabt flere installationer i Tyskland, blandt andet et værk man næsten ikke kan se The Vertical Earth Kilometer (1977). I Kassel har han installeret en 1 kilometer lang messing stang ned i jorden. Over jorden er alt hvad man kan se af stangen en lille cirkel.
I 1969 ARRANGEREDE DEN TYSKE KUNSTHISTORIKER, Harald Szeemann (1933-2005) udstillingen "When Attitudes Become Form". Walter De Maria deltog på udstillingen med det konceptuelle værk Art By Telephone

MUSIK SPILLEDE OGSÅ EN STOR ROLLE i Walter De Marias liv og virke. Allerede som 11-årig blev han medlem af musikernes fagforening, og han skabte flere musikværker, bla. hyldesten Cage til komponisten John Cage. I midt 1960erne spillede Walter De Maria trommer i rockbandet The Primitives sammen med Lou Reed og John Cale. De Maria samarbejdede også en del med vennen komponist La Monte Yong, bla. i avantgarde-bandet The Druds

NÅR MAN STÅR PÅ 5. SAL og ser på og især dufter The New York Earth Room, så er der vendt op og ned på verden og ens fornemmelse af den. Og når man går ind fra den travle gade West Broadway og står i et gallerirum hvor lyset spiller i The Broken Kilometer, er det som at træde ind i en overjordisk verden. Forlad ikke Manhattan uden at have set dem!
Walter De Maria i 1968.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar