søndag den 4. september 2016

ENDNU MER CAILLEBOTTE: DE SLAGTEDE KROPPE I KUNSTEN

Gustave Caillebotte: Slagtet Kalv (ca. 1882)
DA JEG SÅ GUSTAVE CAILLEBOTTES SLAGTEDE KALVEKROP FØRSTE GANG, troede jeg at der var sket en fejl. At maleriet var blevet tilskrevet Caillebotte (1848-1894), men i virkeligheden var malet af Francis Bacon. (Læs mere om Caillebottes slagtede dyrekroppe her).
Francis Bacon: Studier til Korsfæstelse, 1962.
JEG VED IKKE, om Bacon nogensinde har set Caillebottes malerier. Men hvis han har, har Bacon brugt de slagtede kroppe til at fortælle en historie om det korsfæstede individ, om lidelse og den svære eksistens. En fortælling om at være menneske i det 20. århundrede.
John Deakin: Francis Bacon (1952)
VED EN HURTIG UNDERSØGELSE AF SLAGTEDE DYREKROPPE I KUNSTEN blev det tydeligt at hverken Caillebotte eller Bacon har patent på dette motiv.

DEN NEDERLANDSKE KUNSTNER Pieter Aertsen (1508-1575) malede maleri A Meat Stall with the Holy Family Giving Alms  i 1551. Motivet er religiøst med den flygtende familie, men det der fylder mest på lærredet er en markedsbod fyldt med kød, der ikke umiddelbart har nogen sammenhæng med det religiøse motiv. Markedsboden og kødet henviser til hverdagsliv og overflødighed. Her er alle former for kød og dyr.  
Pieter Aertsen: A Meat Stall with the Holy Family Giving Alms (1551)
Rembrandt van Rijn: Slagtet okse (1655)
REMBRANDT VAN RIJN (1606-1659) malede også slagtede dyr. Hans slagtede okse fra 1655 er ophængt som motiv isoleret fra andre genstande. Den ophængte dyrekrop minder nærmest om en menneskekrop. Lyset er ikke skarpt, og man ser ikke tydeligt dyrekroppen eller rummet den hænger i. Det meste af billedet ligger i skygge.
Lovis Corinth: Slagtet okse (1905)
LOVIS CORINTH (1858-1925) var optaget af kroppen og af kød, og malede både mennesker og dyr. Slagterbutikker og slagtehaller lagde ofte motiver til hans værker. Dette maleri fra 1905 er fra en slagtehal - og minder en hel del om Rembrandts. Blot er kvinden i baggrunden en indikation på at denne dyrekrop hænger i en slagtehal, hvor dyr på samlebånd sprættes op, og blodet sprøjter.

TIL SAMMENLIGNING ER CAILLEBOTTES SLAGTEDE KALV (se billedet øverst) nærmest komisk pyntet og pertentligt ophængt, og detaljeret skildret. Der er ingen lidelse, intet blod, snavs, mørke eller hårdt arbejde. Baggrunden er delt af det hvide gardin på gardin stang og bagved/ ovenover den røde træskodde. En smal sort kant i venstre side, formentlig vinduesrammen, indikerer et lidt skævt perspektiv. Kroppen hænger på en træbøjle, der er ophængt i en jernring. Kroppen er pyntet med både en guirlande og en rose. 

HVIS GUSTAVE CAILLEBOTTES slagtede kalv fortæller noget om at være menneske i det 19. århundrede (som Bacon i det 20. årh.), fortæller den om et fokus på nydelse og ikke lidelse. Butikkernes varer stilles op, så de frister den forbipasserende. Det er reklamen, Caillebotte her har malet. Og det er en reklame, der stadig bruges og stadig virker i det 21. århundrede. Idag hedder den forbipasserende ikke en flanør, men en turist. Og dem er der mange af i Paris!


Læs mere om Caillebotte her.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar