fredag den 17. april 2009

GAME OVER


TANKER OM TILFÆLDET INSPIRERET AF UDSTILLINGEN GLIMT FRA STORBYEN MED VÆRKER AF LARS ARRHENIUS på AROS i ÅRHUS.

”I begyndelsen var tilfældet, og Tilfældet var med Gud og Tilfældet var Gud. Han var begyndelsen med Gud. Alting blev skabt af Tilfældet og uden ham blev intet skabt. I Tilfældet var livet, og livet var menneskenes lys.”*

Forestil dig, at du går hen ad gaden. Hvad sker der så? Tilfældigheder, chancen, forsynet, uheld eller held kan ramme dig: Man kan blive kørt ned, møde kærligheden, blive slået ned, finde en pose penge i en skraldespand eller falde ned i en kælderskakt. Alt kan jo i realiteten ske, når man begiver sig udenfor sin dør. Men sandsynligheden for at noget bestemt sker, kan være større eller mindre. Har man lært færdselsreglerne og om forsigtighed i trafikken, går det som regel godt at bevæge sig hen af gaden. Men ser man til den forkerte side opdager man måske ikke kærligheden. Og bryder man sig ikke om at rode i skraldespande, finder man nok ikke pengene.

I den svenske kunstner Lars Arrhenius (f. 1966) meget fine væginstallation The Man without one Way (1999) kan man - i 171 små kvadratiske billeder sammensat som i et storyboard eller en tegneserie - følge en mand der bevæger sig udenfor sin dør og hen ad gaden.
Det kunne være meget ligetil, men denne mand har som titlen antyder flere veje at gå/ flere retninger at følge og flere muligheder at udnytte. Hvis et rigtigt menneske af kød og blod gik ud foran en bil, ville det liv og den fortælling være slut. Når personen i dette kunstværk træder ud foran en bil, så er det blot en mulighed der er udtømt, men der er stadig andre muligheder tilbage.

I spil kan man jo dø eller blive slået hjem. Og så kan man begynde forfra og afprøve nye taktikker / strategier eller håbe på mere held. Det er denne struktur, Arrhenius overfører til sin fortælling: Spillet er slut – skal vi spille et nyt spil?
I spil spiller tilfældigheden en stor rolle. Der er noget fascinerende og skræmmende ved ’tilfældet’ og dets betydning! Hvis jeg nu havde gjort sådan, hvad ville der så være sket? Og havde jeg gjort sådan, hvad ville der så være sket? Det er denne fascination Lars Arrhenius kredser om i værket.

I den til tider voldsomt populære bog Terningemanden af Luke Rhinehart fra 1978 sætter hovedpersonen viljen ud af kraft og lader alle sine handlinger styre af tilfældet symboliseret af kast med terningen. I bogen udpensles de uhyggelige konsekvenser ved at spille med sit liv. I The Man without one Way løftes ingen pegefingre. Snarere kan værket ses som en opfordring til at gribe dagen og livet og udnytte mulighederne i stedet for at sidde hjemme og vente. For hvis man venter for længe er der dømt GAME OVER.

Udstillingen med Lars Arrhenius værker kan ses på AROS frem til 24. Maj 2009

*Citat fra Terningemanden af Luke Rhinehart fra 1978

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar