Viser opslag med etiketten Kunst i København. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kunst i København. Vis alle opslag

mandag den 16. juli 2018

KUNST I KØBENHAVN

PÅ GRÆNSEN MELLEM København Nordvest, Frederiksberg og Valby liger et nyt kunstværk. På den lille trekantede spids mellem begyndelsen af Engbuen og Fuglebakken station er landet en kæmpe gennemsigtig bobbel. Når man ser den på afstand, er der noget futuristisk over den - en slags æg eller beskyttende kapsel. Når man nysgerrigt nærmer sig, ser man at den faktisk indeholder og beskytter fine cirklende rækker af små grønne spirer. 
HVAD ER DET? I et område domineret af trafik, er der tydeligvis ikke mange der tænker nærmere over boblen. Her er et potentielt stort publikum: buspassagerer, togpassagerer, cyklister og bilister Men ingen af de forbipasserende lægger mærke til boblen, da Kunsthistorier er derude. Der er så mange underlige ting i området i forvejen. Først når man går rundt om boblen, opdager man et skilt der fortæller at værket hedder Biotop og er skabt af Simon Hjermind Jensen i 2018.
EN BIOTOP er ifølge Wikipedia en rumligt afgrænset mindre enhed af et økosystem. Det kaldes også et habitat. Her sætter jordbund og klima grænserne for væksternes udvikling. Det står ikke helt klart om, det er udviklingen af de grønne vækster inde i boblen eller udviklingen af kunsten i dette kvarter der er biotopen - måske er det begge dele. 

SIMON HJERMIND JENSEN (1978) er uddannet arkitekt og har specialiseret sig i at bygge huler. Hvorfor ligger det her? Hvor kommer væksterne fra? Hvad er intentionen med værket? Man savner lidt information om værket og kunstneren, når man står derude og faktisk interesserer sig for det. 

tirsdag den 18. maj 2010

Ugens Kunsthistorie: CYKLISTEN PÅ NØRREBROGADE



GIK DU GLIP AF SEPPO MATTINEN I CLAUSENS KUNSTHANDEL? Så kan du trøste dig med en lille tur på Nørrebrogade. På gavlen i nr. 14 har Mattinen for Københavns Kulturfond malet en cyklende pige (1993). Pigen er ikke elegant, men iført sommerligt cykeltøj. Hun tænker ikke på at se repræsentativ ud, men hendes tanker (og bevægelser) løfter hende op i luften, over gaden, imod himlen. Måske er hun så opslugt af tankerne, at hun slet ikke lægger mærke til hvor hun cykler. Det er genkendeligt for cyklister, men kan være farligt!

PIGEN BEFINDER SIG I et bylandskab der på engang er anonymt - og kunne være mange steder i verden, men samtidig er genkendeligt med søerne og de to tårnagtige beboelsesejendomme ved Frederiksborggade. Da Seppo Mattinen (1930-2022) skabte dette gavlmaleri, vidste han ikke at man også kan opfatte billedet på en anden måde. Med lukningen af en stor del af Nørrebrogade for privatbilister er det i dag cyklisterne, der hersker over Nørrebrogade.

Tilføjelse fra januar 2019: Der går rygter om at Cykelpigen skal fjernes. Man har ikke råd til at vedligeholde den og muligvis skal der bygges højt på Fakta-hjørnet.