Jannis Kounellis: Senza Titolo, 1988. (Ikke fra Louisians samling!) |
'SENZA TITOLO' betyder Uden Titel på italiensk. Kounellis udførte serier af disse værker, der alle havde det tilfælles at de var sammensat af ting/ materialer og lignede skulpturer eller relieffer. Men Kounellis fastholdt at de var malerier. Og på samme måde som et maleri ofte er en firkant beklædt med stof og med en rammerundt om, består Kounellis malerier også af en firkant, af stof og af rammer. Men materialerne er anderledes. Hos Kounellis udgøres firkanten af en stålplade, stoffet er sække fyldt med f.eks. kul og rammerne er metalbjælker placeret vertikalt i billedfladen, hvor de fastholder sækkene.
KOUNELLIS BLEV FØDT I DEN GRÆSKE HAVNEBY PIRÆUS, og materialerne i hans værker kan minde om de materialer der blev brugt i havnebyer i gamle dage: stål og jern, kul og sække. Kounnellis maleri handler om de materialer der blev brugt i havnen, samtidig med at disse materialer er hvad han laver maleriet af. Og materialerne er ikke brugt op, så de kan stadig benyttes til enten at bliv brugt i havnen eller til at skabe et nyt kunstværk med. Det er præcis dette Kounellis vil fortælle os om: Alt kan bruges til noget andet og alt kan bruges til at skabe kunst med - og hvis vi vil se det, kan alt være kunst:
I don't want to delve into the past for archeological pleasure - though it could have been that - but because the past has a reality which conditions us deep down. Then if you bring it slowly to the surface, it's full of possibilities.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar