I MIDTEN AF 1930'erne var en mindre gruppe unge danske avantgardekunstnere involveret i en lidenskabelig debat om hvem der var mest og rigtigst surrealist. Diskussionen var et ekko af den internationale debat i den surrealistiske bevægelse om surrealismen og surrealistisk kunst. Den internationale debat handlede om hvorvidt bevægelsen var revolutionær eller om den skulle kobles sammen med en revolutionær bevægelse som f.eks. kommunismen. Desuden handlede debatten om kunstformer. Man diskuterede om maleri kunne være surrealistisk, og hvis det var surrealistisk - om det så skulle være abstrakt eller figurativt. Diskussionen betød splittelse og uvenskab mellem tidligere venner og kolleger.
Også i Danmark gik bølgerne højt. Diskussionerne kom til landet i 1934 og dét der udløste balladen var kunstneren Vilhelm Bjerke Petersens kunstteoretiske bog Surrealismen (1934). Han beskrev her, at surrealismen skulle være en revolutionær bevægelse sammen med kommunismen. Bjerke Petersen havde sammen med vennerne Ejler Bille og Richard Mortensen dannet kunstnersammenslutningen Linien - og de havde også startet tidsskriftet af samme navn.
Ejler Bille og Richard Mortensen tog afstand fra Bjerke Petersens holdninger og det førte til at der dannede sig to lejre i den danske surrealistiske kunstkreds. Begge lejre mente at de var de mest rigtige surrealister. Bjerke Petersen udgav et nyt tidskrift Konkretion fra 1935. Udover at begge tidsskrifter bragte artikler og indlæg om kunst i Danmark og udlandet, brugte de også megen spalteplads og energi på at sværte hinanden til. Poeten Otto Gelsted skrev dette lille digt om Vilhelm Bjerke Petersen:
"tilegnet vilh. bjerke-petersen Surrealisten
Han syn's, hele Verden er Køn ikke smuk,
men det hele er Køn.
Alt er han eller hun,
og nu grubler han kun paa,
hvad Kønrøg mon har for et køn."
Egentlig et meget rammende og humoristisk portræt - selvom det ikke har været venligt ment. Bjerke Petersen fangede vist ikke humoren i digtet og gav Gelsted en ordentlig verbal omgang:
"En diskussion med otto gelsted maa imidlertid anses for haabløs, da hans fornuft har ført ham ud i et livssyn og en tilværelse, der er lige saa begrænset som, og i sin hulhed minder om, en flaskes indre. Otto gelsted har nu i mange aar stirret længselsfuldt ned i en saadan flaskelignende tomhed, og hans indsugning af denne haabløse intethed har efterhaanden sløvet hele hans sansesystem, saa han ikke mere magter at holde selv de mest almindelige begreber og ytringsformer ud fra hinanden. Længe endnu vil otto gelsted vel humpe rundt med sin fornuft i baglommen og lade den beruse hans aand, naar den tørster."(Konkretion nr. 4, 1936)!
Diskussionen har været underholdende at følge fra sidelinien, men alvorlig for de involverede parter. Det er vanskeligt at forestille sig at teoretisk uenighed alene kan føre til så voldsomme personangreb. Men hvad der er mest ærgerligt er, at forskning og formidling om Vilhelm Bjerke Petersens kunstneriske virke og hele den figurative surrealisme i Danmark ( med undtagelse af Vilhelm Freddies værker) stadig er nedprioriterede emner på grund af denne fejde. Bjerke Petersen var en rigtig surrealist! Men det var de andre også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar